Nyt fra Frimærkebanken


Følgende er bragt i Sct. Georg december 2013


Tak til mange gildebrødre for det flotte resultat!

Som I vil kunne se på resultatlisten, dækker denne udtalelse over, at landets gilder i den seneste indsamlingsperiodeperiode har "fundet" næsten 700 kilo brugte frimærker. Utroligt flot! Især i betragtning af, at vi nok havde frygtet, at slutresultatet ville blive lidt mindre. Men jeg tror, det fine resultat skyldes, at gildebrødrene rundt i landet er blevet dygtigere til at finde de brugte frimærker - både de brugte fra firmaer og institutioner i bredeste forstand - og samlinger fra tidligere frimærkesamlere m.fl.

Når det så er sagt, og de pågældende gildebrødre er blevet takket behørigt for det, kunne vi da godt tænke os, at flere gilder - og dermed flere gildebrødre, deltog i indsamlingen til gavn for Landsgildets nationale og internationale hjælpefonde.

Vi erkender, at der er lidt arbejde forbundet med dette, man når vi så ser, at det samlede resultat kaster så mange penge af sig - nemlig mere end 30.000 kroner pr. år - er det måske lettere at acceptere, at noget sådant følger med!

Vi opfordrer stadigvæk til lidt omhu med sorteringen af de indsamlede frimærker, idet vi lettere kan sælge dem videre - og til højere priser - hvis de danske frimærker er for sig og de udenlandske for sig. Mere beder vi såmænd ikke om!

Endnu en gang tak for hjælpen til de deltagende gildebrødre fra Frimærkebanken og hjælpefondene. Vi ser frem til fortsat gang i samleriet i fremtiden.

Mange glade gildehilsener
Nils Liljeberg
"bankdirektør"